Tilbage til Alle begivenheder

Projekt Zoom


  • Storegade 13C 13C Storegade Grenaa, 8500 Denmark (kort)

Jazzfestivalen kulminerer i ungdommens tegn lørdag d. 2 november, når vi slår dørene op for dette års projekt ZOOM. Kom til en stemningsfuld aften i hyggelige omgivelser og med rig mulighed for at lade sig indtræde i jazzens verden. 

Om BARYL
BARYL er på en indfølende, dynamisk og universel måde til stede i deres samtid. De spiller frygtløst, legende og moderne, og undersøger kontrasten mellem stramme kompositioner og helt frie kollektive improvisationer. De vrider jazzen, dens fortid og fordomme.

Siden deres debut i 2021 har barylerne markeret sig på den danske jazzscene. BARYL, har optrådt som bl.a. support for Annisette og DR's BigBand, de har indspillet plade med Marilyn Mazur og Jakob Buchanan og turneret i Danmark de sidste 4 år. Baryl vandt i 2022 Jazz Danmarks "jazz konkurrencen" og har 2 album bag sig. Begge plader er blevet ugens album på den danske radiokanal P8Jazz.

Bandet består af Johan Jep Christensen (tenorsaxofon), Lasse Damsgaard (altsaxofon), Ludvig Søndergaard (trommer), Lukas Loeb (kontrabas) og Viktoria Søndergaard (vibrafon og kompositioner).

Om Clothing Club
Glem alt om melankoli, modløshed og ensomhed. Clothing Club får dig til at bobbe med hovedet, smile og være til stede i nuet. Det er sprællevende hip-hop/jazz tilsat et stænk house, der tilsammen sammensmelter Aarhus-jazz’en med dansegulvet på klubben i Berlin.

Når de tre musikere indtager scenen, inviteres publikum ind i et nærværende og
legende rum, som oser af spilleglæde og godt humør. Keys, bas, trommer - mere skal der ikke til for at skabe din næste yndlings lo/fi club-fest - og du er altid inviteret!

Clothing Club drømmer om at klæde folk bedre på i den mentale garderobe og lade
lytteren mærke, at selv i de mørkeste tider kan vi tage en mental sommerskjorte på
og give os hen til samhørighed, glæde og lys.

Den fremadstormende trio udgav sit debutalbum i foråret 2024, som bl.a. blev modtaget med 5 stjerner i Gaffa og blev udvalgt som ugens album på P8 Jazz. Live har bandet allerede spillet på mange af landets spillesteder, mens de også har taget hul på udlandet. De har bl.a. spillet på SPOT Festival, Reeperbahn Festival (Hamburg) og Vill Vill Vest (Bergen).

Bandet består af M.S. Lowkey på bas, Deepchain på keys og Phairo Z på trommer. Glæd dig til en koncert, du sent vil glemme.
Giv dig hen til nuet - giv dig hen til Clothing Club!

Om Kosmos Trio
Kosmos Trio spiller original, moderne jazz i et minimalistisk og nordisk klingende lydunivers. Kosmos Trio udgav i oktober 2022 deres debutalbum ”Brev til en ven” gennem April Records, som har fået god omtale blandt både nationale og internationale jazzmagasiner. I 2023 vandt Kosmos Trio JazzDanmarks jazzkonkurrence og var nomineret som “årets nye jazznavn” ved Danish Music Awards. Kosmos Trio forsøger at ramme det umiddelbare i musikken. Deres improvisationer søger det ærlige, det spinkle og dét der taler mest direkte til dem selv og lytteren – trioen taler et simpelt og forståeligt sprog, selvom kompositionerne ofte er opbygget omkring komplekse ideer. Dette spændingsfelt gør Kosmos Trio til en interessant og bredtfavnende gruppe, der med sin musikalske sensitivitet uden tvivl sørger for en nærværende og stor koncertoplevelse. Niels Overgaard skriver om Kosmos Trio: “They are telling stories with their tunes, and they have a lot to tell us.”

Klaver, Frede Thorsen
Bas, Camilla Lykkegaard
Trommer, Jesper Lørup

Til arrangementet er det muligt at købe lækker mad og forfriskende drikkevarer.

Alle uanset alder og musikalsk orientering er hjerteligt velkomne!

Billetter købes her.

Forrige
Forrige
2. november

Rebecca Ryan, Laura Toxværd, Kresten Osgood

Næste
Næste
2. november

Kresten Osgood & Niels Vincentz In Conversation